Ebeltoft Marineforenings Skytteudvalg.
Skydning har været en fast aktivitet i foreningen siden 1921. – Siden år 2000 har foreningen haft egne skydebaner, alt ti 15-meter indendørs baner, der er indrettet i sidefløjen til Marinestuen.
Der afholdes træningsskydning hver onsdag aften i tidsrummet kl. 19.00-21.00.
I 1983 besluttede foreningens generalforsamling, at man skulle oprette et egentligt skyttelaug, det der i dag kaldes skydeudvalget. Alle medlemmer af Ebeltoft Marineforening er automatisk med under skydeudvalget, og kan deltage i skydninger, der enten arrangeres af Ebeltoft Marineforening eller repræsentere foreningen ved andre foreningers skydearrangementer.
Formanden for marineforeningen er vedtægtsmæssigt formand for udvalget. Derudover er der udpeget en daglig leder af udvalget.
Skydeudvalget aflægger årligt rapport for udvalgets arbejde og har selvstændigt regnskab. Rapport og regnskab er en integreret del af den Ebeltoft Marineforenings beretning og en integreret del af Marineforeningens samlede regnskab.
Skydeudvalget varetager den daglige drift, tilrettelægning og afvikling af diverse skydearrangementerer.